Sociale samhandlingsteorier (VTM)

VTM

Uge 6

bog: Klassisk og moderne samfundsteori

Af Gorm Harste og Nils Mortensen

Kapitel 12 - Sociale samhandlingsteorier

kilde: http://www.bogpriser.dk/titel-moderne-samfundsteori/book-9788741202334/

Side 195 – 217

Samhandlingsteorier:

Kapitlet gennemgår forskellige teoretikere inden for samhandlingsteorien, referatet er derfor baseret på de forskellige kapitler internt i teksten!

Indledning/hvad er samhandlingsteori:

Samjandlingsteorien er en gren af den post-moderne teoriretning, og er opstået på baggrund af den individualisering der er sket i samfundet. Teorien kigger på sociale normer og betydningsdannelse, og hvordan disse kan studeres.

Samhandlingsteorien studerer især interaktionen mellem mennesker, og de relationer som vi skaber til, og med hinanden.

Samhandlingsteorien dækker over felterne symbolsk interaktionisme og etnometodologi (se side 218)

Samhandlingsteoriens formål er at analyserer almindelige mennesker i deres dagligdag og hverdagsliv. Det er altså her det private liv, og ikke det offentlige samfund der er analysegenstand.

Teorien kigger især på de regler og normer der findes i social adfærd. Teorien fortolker alle de regler og normer der eksisterer, eksplicitte og implicitte.

Blumer (side 196)

Blumer er symbolsk internaktionist og forholder sig til sociologiske problemstillinger (han er meget inspireret af Mead)

Hans inspirationer fra Mead ses i sær i hans tanker og selvet og social interaktion.
Om selvet (skal forstås som et individ) siger Blumer at det er en organisme der har et selv! Med det mener han at mennesker er i stand til at se sig og forstå sig selv og sine handlinger – mennesket kan kommunikerer med sig selv.

Vi er altså i stand til selv-observation.

Blumer mener at vi konstant er i en fortolkende proces, for ham er social interaktion en proces som alle mennesker indgår i, men den er kun relevant fordi vi fortolker.

Samfundet i sig selv er ikke interessant, kun det faktum at andre mennesker påvirker og udvikler os – i kraft af den omtalte fortolkning, er relevant.

Blumer mener altså at vi gennem interaktion udvikler os selv og samfundet, en vigtig pointe her er at han mener at interaktion udvikler, og ikke blot er et udtryk for reproduktion af normer og regler (197, 4 afsnit)

Blumers analysefelt er ansigt til ansigt kommunikation/relationer, og han tager ikke højde for samfundets andre institutioner og relationer (økonomiske og politiske processer)

Schütz side 198

Schütz arbejder med fænomenologien (der er beslægtet med hermeneutikken)

At arbejde med fænomenologi betyder at man anser forståelse og tydning af meningssammenhænge som væsentlige metoder til analyse af sociale handlinger

Fænomener, erfaringer og tanker kan kun identificeres udfra hvordan de kan forstås som viden hos et subjekt (et individ)

Fænomenologi går dermed ud på at udpege og forstå den viden vi som subjekter tilegner os. Viden er kun noget værd – og værd at analysere, hvis vi er i stand til at kategoriserer den som viden.

Schütz siger ” vi forstå ikke vores viden, hvis vi ikke ved at vi kategoriserer og typificerer det som viden” (side 198)

I forhold til viden stiller Schütz spørgsmålstegn ved om vi har en fællesverden, i det han kategoriserer viden som noget personligt – hvordan kan vi, samfundet, vide det samme – og vide at vi ved det samme!

Han opstiller 3 løsninger på intersubjektivitetsproblemet (som er sætningen ovenfor)

viden er knyttet til erfaringen, den personlige erfaring.
viden er knyttet til et fælles sprog, tegn og symboler der er givet på forhånd
viden stammer fra en underforstået forudsætning, der ligger i alt det vi gør og ved – vi oplever ud fra en fælles horisont, og det generer viden.

· Der er to grundtemaer i Schütz teori: (temaer som han arbejder med)

1. intersubjektivitet: Mening stammer fra en fællesverden, det er altså ikke noget hvert enkelt individ producerer – mening stammer altid fra en fællesverden
2. rationalitet: Handlinger er styret af rationalitet.

Schütz taler om en fællesverden, med dette mener han at vi som individer indgår i en fællesverden. Det kan være familiens verden, skolens verden osv.

Det er en fælles social rationalitet der giver mening i forhold til vores handlinger.

Det er de meningsfyldte/gentagede handlinger i individets dagligliv der udgør analysefeltet – den sociale verden/verdener vi indgår i er analysefeltet.

På side 200 fastslås det at Schütz mener det meget konkret når han taler om en fællesverden. Han mener at et individ lever hele sit liv i en given fællesverden, og det er denne fællesverden der er centrum for individets liv.

Schütz argumenter dog også for at vi som subjekter godt kan kommunikerer med andre fællesverdener – vi er ikke begrænset at vores egen private verden, vi forstå at vores verden, og opfattelse af denne, ikke er den eneste.( 201, 1. afsnit)

Schütz mener at individ og samfund/fælles verden er forbundet, og at vi på den baggrund handler rationelt.

Det at vi indgår i en fællesverden, gør at vi handler rationelt. En fællesverden bliver på den måde et sted der skaber fælles erfaringer, og på den måde fælles kultur osv. (201 2. afsnit)

Vores hverdagsliv, og vores vaner, rutiner og normer, skabes altså i et socialiserende forløb

Selvom Schütz mener at vi er i stand til at kommunikerer på tværs af fællesverdenen, så mener han også (og har arbejdet med dette) at kulturelle forskelle gør det svært for os at kommunikerer og forstå hinanden. Forskellige baggrunde kan efter hans mening gøre det svært at forstå hinanden.

Berger og Luckmann side 203

Thomas Luckmann og Peter Berger var Schütz elever, og videreudviklede hans tanker. Teorien er blot udvidet så den har mere fokus på det historiske aspekt, samt mere fokus på makrosociale problemer. Ligeledes er der hentet inspiration fra Marx, Durkheim og Weber.

De to har skrevet bogen ” Den samfundsskabte virkelighed”.

Berger og Luckmann har fremsat en samfundsteori i et realistisk perspektiv;

” Den sociale virkelighed er samfundsskabt, den er konstrueret, men den er også en virkelighed der er real.

Hvilket betyder at den sociale virkelighed skabes ud fra realitet, og den kan derfor ikke fortolkes uden blik for dette.

De kalder deres teori for en ”videnssociologi”

Pointen i deres teori er dermed at virkeligheden er ”virkelig” og altså ikke konstrueret. Videnskabeligt betyder det at man kan iagttage virkeligheden, men kun i ringe grad tolke på den – fordi der reelt ikke er noget at tolke på.

Samfundet er som det er, og det skal man vide – man kan ikke ændre samfundet, det er betinget af historien. Samfundet har sin egen objektivitet det skal respekteres.

De fremstiller samfundet således:

samfundet er menneskeskabt
samfundet er objektivt, dvs. det er reelt og ikke konstrueret
Samfundet indbygges i dets borgere via socialisering. (205)

Samfundet er altså virkeligheden, og heri indgår socialiseringsprocesser. (205)

Berger og Luckmann arbejder også med begrebet insitution.
Ifølge dem er institutioner af stor betydning for hverdagen, og dermed det reelle i samfundet. Institutionerne (som er alt lige fra skoler, offentlige forvaltninger, religioner, stranden osv.) opfattes ikke som funktionssystemer (tænk Niels Aakerström, det er den modsatte tankegang her)

Institutioner skaber samfundet, de opretholder normer og værdier og er helt afgørende for den objektive sociale virkelighed. ( 205, 4 afsnit.)

” Objektiviteten ligger således ikke så meget i abstrakte symbol, - magt eller systemdannelser, som i den gentagne reproduktion i det konkrete hverdagsliv.”

Vores liv opretholdes altså først og fremmest i vores hverdag, og af de institutioner der er tilstedet der.

Garfinkel side 206

Garfinkel er etnometodologist (etnometodologi) og hans metode går ud på at analysere social handling. Især analyserer han meningen i handlingssammenhænge. Der er især fokus på hverdagssamtaler.

Fælles for Garfinkel og etnometodologi er at de/den er empirisk funderet(206)

Grundtanken hos Garfinkel er at vi alle bruger metoder i vores hverdagsliv, han nævner at vi alle er socialforskere der konstant fortolker mening.

Metoder siger noget om den sociale ordens grundtræk, altså noget om social interaktion, normer og regler.
Garfinkel analysere hverdagssamtaler og sprog, og på den måde konstruere han/fortolker de regler og normer, der er samfundsskabte, der kommer til udtryk i talen/samtalen mellem mennesker.

Han har især fokus på sprog, kropsholdning, mimik osv. Lige som han studere hvilke metoder folk anvender i samtale.
Hans empiriske forsøg (se eks. På side 209) helt store konklusion er at der er underforståede og indforståede meninger i alt hvad der siges. Hermed mener han at det ikke er muligt at gøre det underforståede eksplicit.
Han har arbejdet en del med at bryde disse underforståede regler – ved empirisk at vise hvor nemt man kan bryde disse regler (se eks. På side 210)

Garfinkel har været med til at udvikle ”konversationsanalysen”, der er analyse af samtalemønstre!
Analysen kan bruges til alle former for samtale, og har til hensigt at se hvilke mønstre der er fremtrædende i den pågældende samtale. Meningen er netop at kortlægge samtalemønstre, og på den måde kunne fortolke på menneskers interaktion – på baggrund af deres måde at samtale på.

Goffman side 211

Anses som værende symbolsk internaktionist, hvilket betyder at han interesserer sig for hvordan identiteten eller selvet konkret bliver opretholdt, og fungerer i moderne samfund – og dets interaktioner.
Goffman er i høj grad empiriker, og han observerer i høj grad. Han har meget fokus på mennesker handlen i interaktion (også på lidt sære situationer)

Goffman analysere især menneskers evne til a skabe et selvbillede, og hvordan de forsøger at opretholde dette over for omverdenen. Goffman taler om front-stage og back-stage (husk fra kom. 3 sem) ( side 211)

observation af selv-opretholdelse er hans felt

Herunder er der tre hovedområder som han analyserer:

folks reaktioner når de taber ansigt i forsamlinger eller andre sociale sammenhænge
folks måde at håndterer pinlige og akavede situationer på, især i forbindelse med deres mimik.
Folks måde at opretholde sit sociale selv. Beskyttelsen af det personlige rum omkring kroppen

(side 213)

Goffmans pointer er at alle de ubetydelige ting der sker i vores dagligdag, herunder samtale og interaktion med andre, er underlagt en bestemt orden og norm. Vi udfører alle rituel adfærd, og er meget påvirket af andre adfærd.

Konklusion, samhandlingsteoriernes betydning, side 215:

Samhandlingsteoriernes helt store felt er hverdagen. Analysefeltet er, med forskelligt blik alt efter teoretiker, hvordan vi interagerer med hinanden og overfor hinanden i hverdagen.
Samhandlingsanalyserene er ofte blevet kaldt trivielle, men det er de ikke fordi:

At analyserer små ting, og hverdagslivet, viser ofte at tingene ikke er givet på forhånd. Hverdagsanalyser bidrager ofte med ny viden, og overraskende viden.
Hverdagslivet har vist sig at have større betydning, for samfundsstrukturen, end man troede. Det viser sig at man kan aflæse og fortolke meget på den daglige, sociale interaktion.
analyse af social interaktion kan hjælpe med til at forstå problemerne med integration og kulturelle sammenstød. Det er altså en problemløser.

Dog kritiseres samhandlingsanalyserne for at være for snævre i deres felt – de tager for lidt højde for samfundet, både historisk og kulturelt. Ligeledes kritiseres de for at være for bredt orienterede, de hævder at være generelle, og det kan man ikke i en globaliseret verden. Det sociale liv er ikke det sammen i Europa, USA og Afrika.
Konteksten der kigges på er altså ofte for snæver, og kan dermed ikke bruges i videnskabelig sammenhæng. (217)

Henvisninger til intersubjektivitet:

http://en.wikipedia.org/wiki/Intersubjectivity

http://nl.wikipedia.org/wiki/Intersubjectiviteit

Intersubjektivitet Socialpsykologi foråret 2005 - fremvisning

SUBJEKTETS INTERSUBJEKTIVITET OG INTERSUBJEKTIVITETENS SUBJEKT