Esperanto ejes af dig og mig

Esperanto ejes ikke af nogen. Det tilhører alle . Det har ingen kolonial fortid eller nogen form for historisk belastning. Esperantos popularitet blandt mindre lande, men også blandt større lande som fx Japan skyldes hovedsagelig sprogets neutralitet. Når man ser og hører to esperantister fra forskellige lande tale sammen, så kan man ikke andet end at slås af den umiddelbare følelse af frihed og enighed som præger samtalen.

Nogle fordomme om esperanto:

1. Esperanto fortrænger de nationale sprog. FORKERT. Det er de store nationale sprog, som fx engelsk, som gør at mange små sprog idag trues af udrydelse.
   
2. Esperanto har ingen kultur. FORKERT. Esperanto har fundets i over 115 år og rundt sproget har der udviklets en kultur som betyder ligestilling og retfärdighed mellem sprogene og forståelse og tolerance mellem folkene samt beskyttelse og bevarende af såvel store som små sprog og de med disse sprog sammenhängende kulturer.
   
3. Esperanto er kun europæisk. FORKERT. Esperanto er baseret på indoeuropäiske sprog i Europa og Asien og har til en del en slavisk baseret grammatik og orddannelse, som bl.a. bygger på kinesiskt og afrikanskt tänkende. Overalt i verden synes mennesker at de genkender noget.
   
4. Esperanto er ordfattigt. FORKERT. Esperanto er ordrigere end de fleste sprog. Gennem dets logiske og systematiske opbygning er det samtidig let at skaffe et stort ordforråd. Sammenlign ordene tand - tænder som på engelsk hedder tooth – teeth og på esperanto dento – dentoj. Et andet eksempel, mus – mus hedder på engelsk mouse – mice og på esperanto muso – musoj. Pluralis (flertal) dannes altid gennem at man lägger til bogstaven j. Sammenlign det engelske ord for at läre, learn og engelsk for skole, school. Tilsvarende ord på esperanto hedder lerni henholdsvis lernejo. Hvor bogstaverne – ej betegner stedet eller lokalen for det som grundordet angiver. D v s. lernejo er en lokale hvor man lärer noget. Gris hedder på engelsk pig og svinesti sty. Tilsvarende ord på esperanto er porko og porkejo. Esperanto har mange ord og vendinger som savnes i andre sprog. Naturligvis er esperanto ikke ordfattigt. På esperanto holdes der kongresser, uden tolk, og med tusinder af deltagere fra hele verden og på esperanto findes der over 40 000 bøger i original eller oversättelse.
   
5. Man har ingen gavn af at kunne esperanto. FORKERT. Mange esperantister er sprogkyndige og de siger ofte at de har haft mest gavn af specielt esperanto på sine rejser. Som esperantist er man aldrig fremmed i et fremmed land. Du møder let venner som kan esperanto og som er internationalt interesserede.
   
6. Esperanto var en pæn tanke, men det blev aldrig til noget! FORKERT. Nyheder har altid modarbejdets af dem der ikke har villet tänke om eller vovet afstå fra deres privilegier. En gang i tiden modarbejdedes sprog som nygräsk, nynorsk og tjekkisk af den tids kulturelite. Esperanto har fra begyndelsen modarbejdets af varierende privilegierede grupper, og er desuden blevet forbudt i diktaturer. Men alligevel har esperanto spredt sig til alle verdenshjørner, ikke takket väre politikere uden takket väre almindelige mennesker som har troet på idéen at om almindelige mennesker fra forskellige lande let kan kommunicere med hinanden, så får vi en bedre verden.
   
7. Esperanto er et kunstigt sprog og ikke noget rigtigt sprog. FORKERT. Esperanto er et sprog som har konstruerets af mennesker. Alle sprog har dannets af mennesker. Forskellen mellem almindelige sprog og esperanto er at esperanto blev konstrueret ifølge videnskabelige principer for at fungere som et let lärt kommunikationsmiddel for mennesker med forskellige modersmål. Og som dette fungerer det uoverträffeligt godt.
   
8. Esperantister drømmer om en verden, hvor alle taler esperanto og intet andet. FORKERT. Alle esperantister har i alle tider värnet om de nationale sprog. Erfaringsmässigt er der mange der gennem esperanto er blevet så interesserede af andre lande og folk at de har lärt yderligere sprog.
   
9. Esperanto er for svært for mig. KORREKT. Det ved du bedst selv. Men esperanto er meget nemmere at läre end noget andet sprog. Årlig holdes mere end ethundrede internationale konferencer og møder på esperanto – uden tolke og oversättere. Det største møde er Verdenskongressen. Den var i 1997 i Adelaide, i 1998 i Montpellier, i 1999 i Berlin, i 2000 i Tel-Aviv, i 2001 i Zagreb, i 2002 i Fortaleza i Brasilien, i 2003 i Sverige og i 2004 holdes den i Beijing og i 2005 i Vilnius i Litauen. År 2000 fandt et møde for esperantotalende fra arablandene sted i Amman. I 2001 var den femte al-amerikanske kongres i Mexico City og i 2002 fandt en esperantokongres for esperantotalende fra de asiatiske lande sted.

kilde