Du er her: Forside
Handlinger tilknyttet webside

Velkommen til!

Her kan du læse lidt om Esperanto og vores forening. Du kan også få tips til at komme i gang med sproget, finde et arrangement i Danmark eller kontakte os.

5kolektita

-> Venu al la cxijara Roskilde Festivalo !

Levende og forholdsvist let at lære

Esperanto er et letlært og levende sprog med en omfattende litteratur, mange tidsskrifter og hundredetusindvis af talende over hele verden. Hundredevis af internationale konferencer, festivaler og seminarer arrangeres årligt med esperanto som arbejdssprog og festsprog. Pasporta Servo giver dig gratis overnatning hos esperanto-talende i mere end 80 lande. Læs mere om esperanto...

Globalt netværk

Esperanto har en enorm styrke i dets mulighed for at bygge bro på tværs af kulturer og grænser. De mange åbne døre blandt Esperanto-talende, hvad end de er kunstnere, studerende, forretningsmænd eller rejselystne, gør det til en fornøjelse at opleve og rejse på tværs af landegrænser såvel i Europa som i resten af verden.

At tale på lige fod

Esperanto tilhører ikke et bestemt land eller folk, og giver derfor ikke fordele til nogen frem for andre. Det har ingen kolonial fortid.

Enhver der taler Esperanto har de samme rettigheder over sproget, og det kan således være et bindeled mellem vidt forskellige kulturer på en måde som etniske sprog kun vanskeligt kan opnå.

Eksempelvis vil en kineser der taler engelsk med en amerikaner ofte være kommunikativt underlegen. Amerikaneren kan modsat ikke slippe fri fra det verdensbillede som modersmålet i mange tilfælde er med til at konstruere. Dette gør samtale og forståelse vanskelig pga. den ulighed og de anstrengelser som kineseren må gøre sig.

DEJO er et tilbud til dig

Dansk Esperanto Ungdomsforening er en organisation for unge under 30 år, som kan, eller ønsker at lære, Esperanto. Vi er en afdeling under Esperanto-foreningen i Danmark og vi er tilsluttet Det internationale esperanto-ungdomsforbund, TEJO.

Vi arbejder på at udbrede Esperanto blandt unge i Danmark og hjælpe dem som allerede kan sproget med at få det brugt til noget fornuftigt og sjovt! Vi arrangerer kurser og lokale samt internationale sammenkomster.

Meld dig ind i DEJO, det koster kun 75 kr. om året!

Hvad sker der ellers i Danmark

Her er en kalender over hvilke esperanto-relaterede arrangementer der generelt sker i Danmark. Se adresser og forkortelser på esperanto.dk.